OL

OL er et arrangement, der har været prøvet før i den ”gamle” Dronninglund Kommune, og som mange ældre har efterlyst.
Derfor besluttede alle centerråd i kommunen at de ville gå sammen og arrangere OL.  

Formålet med OL:
- At lave en fælles motionsdag for de svageste ældre i kommunen
- at arrangerer en hyggelig og sjov dag, hvor ældre kan komme hjemmefra og møde andre ældre fra kommunen. Dette kan måske give deltageren mod på at komme til flere aktiviteter, som centerrådene arrangere.

Målgruppen:
Plejehjemsbeboere + ældre i eget hjem, der har behov for hjælp for at deltage.

OL aktiviteten:

  • Dagen startede med fællessang, kaffe + brød.
  • Herefter var der forskellige OL- discipliner (bowling, boccia, dåsekast osv.) der var tilrettelagt så man kunne deltage, selvom man var kørestolsbruger eller på anden måde har handicaps, og har brug for hjælp, for at deltage. Deltagerne blev inddelt i hold, så de havde mulighed for at hygge sig i mindre grupper.
  • Fællesspisning til frokost
  • Dagen sluttede med præmieoverrækkelse til det de vindende hold.

For at få arrangementet til at lykkes, var der mange frivillige hjælpere, ud over arbejdsgruppen, der var mødt op på dagen for at hjælpe. Det var friske ældre, der gerne ville give en hånd med.

Opdateret 12. marts 2018